Toes to bar

By Jeppe Engell on juli 13, 2022 — 4 mins read

Til Mikka

Photo by Bastien Plu on Unsplash

Jeg har dyrket Crossfit i et stykke tid nu og når folk spørger hvad Crossfit er, tager det ofte lidt lang tid at forklare, for det er ikke nemt at beskrive Crossfit enkelt, men Greg Glassman, som er manden bag brandet, gør det på følgende måde: ”Crossfit er konstant varieret høj intensitets funktionel bevægelse” det er i Danmark endt med at blive kaldt Funktionel Fitness.

En af bevægelserne som jævnligt dukker op i crossfit workouts, hedder ”Toes to bar”, den kaldes ikke ”tæer til stang” på dansk, nok mest fordi det lyder idiotisk eller som en dårlig drink. Af samme grund kan en samtale mellem 2 der dyrker Crossfit, være så lingo tungt, at det på alle måder er ekskluderende, men det er også en del af det være en del af et fællesskab, vi har naturligvis et særligt sprog.

Mikka spurgte på Instagram, hvordan man blev bedre til ”Toes to Bar” og for at det her ikke bliver alt for indforstået, så Toes to bar er en gymnastisk bevægelse, der er afhængig af din kropsvægt og arbejder med muskler i hele kroppen. ”Toes to bar” udføres på en pull-up bar. Bevægelsens navn beskriver stort set sig selv; når du først hænger fra en pull-up bar, hæver/fører du simpelthen (eller knapt så simpelt) tæerne op til stangen og har dermed opnået en repetition. Når du laver toes to bar, skifter du mellem en hollow og arch position, mens fødderne føres op til baren hver gang du er i hollow positionen. Derfor kræver øvelsen ligeledes en god styrke og mobilitet i skuldrene, så svingene udføres kontrolleret

Standarden i Crossfit er at begge fødder skal ramme stangen samtidigt mellem hænderne. Når Crossfittere vrøvler om RX, så er det lingo for standarden for den specifikke øvelse og i mange sammenhæng det man bliver bedømt på om du har udført øvelsen korrekt. RX er ofte forbundet med de øvelse som handler om en bestemt mængde kilo som mand/kvinder skal bruge i forhold til standarden.

Selvom jeg har en plan om at blive Crossfit træner, så er jeg det ikke, jeg har bare dyrket det i lang tid, til gengæld ved internettet en del om hvordan man bliver bedre til Toes to Bar og internettet har altid ret. Jeg har fundet 5 gode youtube videoer, det er også masser af gode tips på Instagram, men det er lidt mere bøvlet at dele i et indlæg, så vi kører med Youtube.

Så kører vi.

Pamela Gagnon

Vi starter med amerikanske Pamela Gagnon, som har været til Crossfit games 3 gange og har en fortid som elite gymnast, hun kommer med pointer om de 3 områder hvor man kan forbedre sig: Styrke, mobilitet og timing. Hun viser hvordan du øge de 3 elementer meget basalt og har en god pointe omkring timing til sidst.

Crossfit Invictus

Vi flyver så videre til et andet sted i USA, nemlig Crossfit Invictus coach Kirsten, og den første pointe er virkelig god, nemlig at vi skal huske det handler om at kippe, ikke svinge – det er nøjagtigt mit problem. Et kip kan du selv kontrollere fuldstændigt og stoppe i bevægelsen til en hver tid, mens et sving bruger tyngdekraften og den har du ikke kontrol over.

Så at øve Arch/hollow er yderst nødvendigt, og det kommer heldigvis masser af øvelser til senere.

Derefter taler om hun om at tænde “lats” som er den rygmuskel du aktiverer og den muskel du kan træne for at blive bedre til Toes to bar. Det er den muskel du trykker ned på stangen med.

Den sidste pointe handler om hvad der skal ske med fødderne efter de har ramt barren, igen et sted jeg kan se jeg skal arbejde med, hun pointerer at man ikke bare skal droppe sin fødder ned, men de skal bevægelse mellem hollow og arch positionen.

Kristi O’Connell

Vi forsætter til et andet sted i USA og hører gennem sympatiske Kristi O’Connell som har været til Crossfit Games så mange gange at alle burde lytte til hende.

Kristi starter med Hollow/Arch som forventet, men har en lidt mere grundig tilgang. Hun foreslår en tabatta med 20/10 sekunder intervaller at hollow/arch liggende på gulvet i 8 runder. En øvelse der kan laves alle steder.

Derefter tager hun dig igennem flere gode pointer og øvelser du kan bruge for nå næste progression. Det er en virkelig god video, hvor du efterfølgende kan lave et program og følge det, for at få flere Toes to bar.

Wodprep.com

Coach Ben fra Wodprep.com har så lavet guldudgaven, som er et helt seminar han har afholdt om Toes To bar, med øvelse og mange virkeligt gode pointer. Men det skal man have tid til at se, men det burde alle gøre.

Mere Invictus

Hvis jeg skal være selvkritisk, så har Crossfit Invictus lavet en video der lige nøjagtig kommer ind på hvor jeg er min udvikling i forhold til Toes To bar, jeg har muskler nok til at få mine ben op at ramme stangen, men fødder dropper ned og jeg svinger mindst en gang frem og tilbage før jeg bruger tyngdekraften for at komme op igen.

Så jeg burde øve det som Coach Justin viser at man skal her, måske er det også her Mikka er nået til?

Jeg håber Mikka kan bruge hvad internet svarede da jeg spurgte hvad man skulle gøre for at blive bedre til Toes to bar, som jeg også selv ønsker at blive.

Photo by Victor Freitas on Unsplash