Mysteriet om mænd og barsel

By Jeppe Engell on juni 19, 2016 — 7 mins read

Hvem bestemmer, hvor lang barsel en mand skal holde? Snakken om øremærket barsel er blusset op igen i mediernes debatspalter. Vores nabolande har positive resultater med at indføre det. Alligevel går det den forkerte vej i Danmark. Hvorfor?

Jeg har ingen børn. Jeg er blevet 40 år, og omgivelsernes pres er eskaleret dramatisk. Jeg er mand og kan ikke alene selv bestemme, om jeg skal have børn. Men hvad hvis miraklet sker og storken kommer forbi, hvad så?

Jeg ville helt sikkert holde de 14 dages barsel efter barnets fødsel. Ligesom de 20.217 ud af de 56.012 mænd, der blev far i 2014, også gjorde ifølge Danmark Statistik. Men hvor meget mere barsel forventer jeg at holde? Og hvad ville det betyde for mig, min økonomi og mit forhold til min kæreste og mit barn?

Danmark Statistik siger, at antallet af fædre er steget med 115 fra 2013 til 2014. Men i samme periode er antallet af fædre, der tager mere end 14-dages barsel, faldet med 254.


REGLER FOR BARSEL FOR MÆND I NORDEN

* I Island har fædrene ret til tre måneders barselsorlov.

* I Sverige er 60 dage af barselsorloven reserveret til fædrene.

* I Norge har fædre ret til 12 ugers barselsorlov.

* I Finland er der en særlig fædrekvote på op til ni uger under særlige betingelser.

Kilde: Dr.dk


 

Dårlig barselskultur
Lynn Roseberry er lektor på Copenhagen Business School (CBS) og har forsket i, hvordan man skaber balance mellem køn på arbejdsmarkedet. Jeg ringer til hende for at spørge hende, hvorfor færre fædre holder den korte barsel:

”Min forskning har vist, at næsten hver anden kvinde – og hver fjerde mand – har oplevet én eller flere former for diskrimination på arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barselsorlov”, siger Lynn Roseberry og forsætter:

”Hvis kulturen på arbejdspladsen betyder, at nogen mænd bliver udsat for diskrimination i forbindelse med barsel, skal der utroligt lidt til, før at man prøver at undgå at blive udsat for det. Vores forskning har vist, at der generelt på arbejdspladser i Danmark ikke er nogen god kultur for mænd og barsel, og det betyder, at mænd undgår at tage lang barsel”.

Lektor Lynn Roseberry Foto: Privatfoto

Økonomien er nøglen
Lynn Roseberry slår fast, at den helt store skurk i fordelingen af barsel er økonomien:

”Mænd tjener mere end kvinder, og derfor er det mere oplagt, at kvinderne tager den lange barsel. Uden nogen tilskyndelse af nogen slags er det intet, som vil ændre på dette forhold”.

”Normen er, at kvinder holder barsel og er de ustabile medarbejdere, mens mænd er de stabile medarbejdere. Prøver man at ændre denne norm, tiltrækker man problemer og skader muligvis sin karriere”.

 

Quickfixet hedder øremærking
Jeg har læst, at de i Sverige, hvor de har haft øremærket barsel til mænd længe, ved, at mænd, der tager lang barsel, får en bedre relation til deres børn, og at de bliver skilt i mindre grad. Det giver mening.

Jeg har også læst mig til, at fordelingen af huslige pligter – både under og efter barslen – bliver mere ligelig fordelt, når manden holder lang barsel. Det giver også mening.

Alt det ved Lynn Roseberry godt, siger hun. Så jeg spørger hende, om hun har et bud på, hvorfor antallet af dage gennemsnitsfaderen holder barsel er gået fra 25 til 24 dage, i en tid hvor fakta peger på, at mere barsel til mænd er en ubetinget god ting?:

”Den tidligere regering gik til valg på at indføre øremærket barsel, men droppede det siden. Jeg tror, at den ekstra opmærksomhed, som barsel til mænd har fået, har haft en negativ effekt på mænds forhold til barsel.
Det vil tage lang tid at vende den udvikling. Det er kun øremærket barsel til mænd, som vil kunne fungere som et quickfix! ”.

Bertil Knud og Claus Hasle Larsen Foto: Jeppe Engell

Bertils far
Jeg er cyklet til Nørrebro for at tale med Claus Larsen. Han er en 40 år gammel musikjournalist og oprindeligt fra Jylland – ligesom mig. Han er på barsel for anden gang. Den første barsel varede – inklusive sabbatorlov og ferie – 10 måneder.

”Inden vi fik det første barn, undersøgte vi reglerne for barsel for os begge. Min kone er selvstændig billedkunstner og syntes, det var vildt bøvlet at få barselsdagpenge som selvstændig, så hun sagde, at hvis jeg ville have børn med hende, måtte jeg tage lang barsel. Da jeg spurgte, hvad hun mente med lang barsel, svarede hun et år”, fortæller Claus over en kop kaffe.

Jeg vakler mellem fascination og skræk ved tanken om at kvinden har så stor indflydelse på, om en mand holder lang barsel. Hvordan kan den samtale nogensinde blive en ligeværdig samtale, hvor fakta, ansvar og barnets tarv er udgangspunktet?

Prisen
Bertil Knud Hasle Larsen er vågnet, vil have opmærksomhed og mad. Og i mellemtiden får jeg spurgt Claus om, hvad det har kostet familien rent økonomisk, at han har holdt den lange barsel.

I de 20 uger, han holdt forældreorlov, betød det en nedgang på 10.000 kr. netto om måneden for familien.

Inde i mit hoved kører regnemaskinen. Hvis mig og min kærestes lønninger er de samme og jeg gjorde det samme som Claus, ville vores nedgang i indtægt være så stor, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi ville ganske enkelt ikke kunne få det til at løbe rundt.

10.000 kr. Spørgsmålet er, hvad Claus har fået ud af den lange barsel i forholdet til sit ældste barn?:

”Jeg har klart fået et tættere forhold min søn. For ham er det lige så naturligt at gå til mig som min hustru. Det har også betydet at indkøringen i vuggestuen kun tog halvanden dag, hvor mange af vores bekendte har skulle bruge halvanden måned på samme indkøring” fortæller Claus.

 

Georgs far
Claus’ kone valgte lang barsel fra, fordi hun var selvstændig og syntes, det var bøvlet. Jeg har derfor lavet en aftale med Mads Svaneklink, som ud over at være far til Georg, er selvstændig konsulent og foredragsholder.

Jeg spørger derfor Mads, hvorfor han som selvstændig, har valgt ikke bare at gå på barsel, men på lang barsel:

”Det er fordi, jeg havde en rollemodel. En god bekendt, der er selvstændig grafiker. Han sagde til mig, at jeg skulle forblive selvstændig, når jeg gik på barsel, for det giver nogle helt andre friheder”, fortæller Mads og fortsætter:

”Jeg havde slet ikke selv tænkt på, at man som selvstændig kan flytte rundt på opgaver og tidspunkter og dermed få det til at fungere. Derudover var der på det tidspunkt en barselsfond for selvstændige, som gav mig mulighed for at få en vis kompensation”.

Georg og Mads Svaneklink Foto: Jeppe Engell

Farvel til assistentrollen
Mads kommer, når han er færdig, til at have holdt over 100 dage barsel. Det er fire gange så meget som gennemsnitsfaderen, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget det er i forhold til andre mænd, som har en selvstændig virksomhed. Men hvordan går det med at være på barsel?:

”Der har været rigtig mange episoder gennem de sidste ni måneder, hvor jeg overhovedet ikke kan forstå, at nogen vælger at blive alenemor. Det skal de sørme have lov til, men det er godt nok hårdt”, siger Mads og forsætter:

”Da min kone Laura begyndte at gå på arbejde, og jeg fik alenebarsel, gik det op for mig, hvor mange ting man skal have styr på. Kompleksiteten i hverdagen med et lille barn er høj. Man bliver uhyre effektiv, fordi man har tjansen”.

Mads kommer med en erkendelse, der gør indtryk på mig: ”Hvis ikke jeg havde taget barsel – alene – i længere tid, havde jeg aldrig fået det indblik i den hverdag, min kone havde taklet. Så havde jeg stadig været assistenten, der hele tiden skulle hjælpe i stedet for en ligeværdig partner”.

Den lange vej

Jeg kan nok ikke vente meget længere med at få børn. Hvis jeg skal vente på, at normen bliver at mænd og kvinder deles mere ligeligt om barslen, og at kulturen på arbejdsmarkedet omfavner den nye norm, så kommer jeg til at vente længe.

Bertil og Georg bliver voksne om mindre end to årtier. Der er en chance for, at det er helt naturligt for dem, deres familier og arbejdsmarkedet at barsel er noget, familien deler.

Posted in: Fagjournalist